Carlsberg

Kartel - Carlsberg og Tuborg

I 1895 indgik Gl. og Ny Carlsberg og De Forenede Bryggerier - Tuborg - en eksklusivaftale. Den blev erstattet af en samarbejdsaftale i 1903, som gjaldt frem til fusioneringen i 1970. Kartelaftalen à 1895 var gældende i 10 år. G.l. og Ny Carlsberg (Carlsberg) og De Forenede Bryggerier (DFB) forpligtede sig ved indgåelse af kartellet til ikke at give deres kunder kreditter, rabatter, gaver samt at oplyse hinanden om deres kundeaftaler. Med hele 16 bryggerier i København var konkurrencen stor, og det stod så grelt til, at rabatter enkelte steder oversteg bryggeriernes fortjeneste. Kartellet havde derfor til hensigt at undgå denne uhensigtsmæssige konkurrence. I 1903 blev kartelaftalen udvidet med et driftsfællesskab. Det vil bl.a.sige, at de delte hinandens driftsinvesteringer, udarbejdede retningslinjer for rabatter, reklamevirksomhed og lønninger samt delte fortjeneste og tab. Til trods for det omfattende driftsfællesskab var det stadig to selvstændige og også konkurrerende virksomheder. Aftalen var som sagt med til at regulere pris- og konkurrencevilkår og fungerede i tider, hvor de to bryggerier var jævnbyrdige. Men i tider med et ulige driftsoverskud var aftalen uhensigtsmæssig, og gnidninger mellem de to selskaber blev udtalte. Carlsberg og DFB skiftedes til at tage førertrøjen på i første halvdel af 1900-tallet. Men i opblomstringen efter anden verdenskrig intensiveredes forskellene. I 1960erne øgede Carlsberg det økonomiske forspring betydeligt. Carlsbergfondet - Carlsbergs ejer - måtte over fire år overføre hele 90,5 mill. kr. til DFB. Det betød ligeledes, at til trods for Carlsbergs succes, effektiviseringer og dermed billigere produktionsomkostninger kom det ikke forbrugerne til gode. Overskuddet gik til DFB frem for at gå til prisnedsættelser. Endvidere var der i aftalen ikke taget hensyn til det udenlandske marked, som efterhånden fik en større betydning. Carlsberg ønskede at etablere et bryggeri England, men DFB afviste det i frygt for konsekvenserne for eksportsalget. Flere uoverensstemmelser viste sig med tiden. Under indtryk af det kommende europæiske fællesmarked og dermed skærpet konkurrence kulminerede det i en fusion mellem de to virksomheder i 1970. Aftalen i 1903 med en fællesdrift havde allerede peget i den retning, men der skulle gå 65 år, før det blev effektueret. Konstellationen blev et aktieselskab med Carlsbergfondet som hovedaktionær.

Se også:

Omverdenen

En Drengestrejke - "Socialistiske Skruebrækkere"

Carlsbergs første strejke var blandt drenge i tappehallen. De strejkede over lønnen, men angiveligt også over den behandling de fik af kolleger og formænd, som det fremgår af nedenstående artikel fra dagbladet København d. 3/11-1906. "I Onsdags etablerede 28 Drenge, der var ansatte ved Carlsbergs Aftapningsanstalt, Strejke; de forlangte 1 Kr. mere om Ugen og vilde desuden have sat en Stopper for, at Arbejdsmændene drak deres "Skattefri" paa Frokoststuen. Drengenes Løn varierer efter Alder fra 7 Kr. 20 Øre for de 14-aarige til 10 Kr. 50 Øre for de 16-aarige. Imidlertid kan Strejken allerede betragtes som mislykket, idet de fagorganiserede mandlige og kvindelige Arbejdere derude udfører de strejkende Drenges Arbejde, indtil Direktionen faar antaget nye Drenge. I Anledning af dette efter socialistiske Begreber "lumpne Forræderi" har vi modtaget et Indlæg fra en Arbejder, der bl.a. skriver: Det, der er foregaaet ude paa Carlsberg, viser, at alle de gamle Fraser om Lighed og Broderskab og Kammeratskab er det rene Humbug. Fagforeningerne advarer altid Arbejderne mod at bestille mere end højst nødvendigt, for at ikke Arbejdsgiveren skal tjene for meget, og i Samklang hermed skriver "Social-Demokraten" stadig om, at Arbejderne udbyttes og overanstrenges og faar for lidt for deres slid. Men Drengene ude paa Carlsberg er blevne skjældte og truede og hundsede til at præstere alt det Arbejde, de kunde, og helst lidt til, og dem, der har "udbyttet" dem paa denne Maade, er de fagorganiserede kvindelige og mandlige Arbejdere, der arbejder paa Akkord og tjener gode Penge, og for at tjene det mest muligt koster de med Drengene, der hjælper dem med Propning og Kassetilkørsel. Drengene maa slide voldsomt i det fra Kl. 6 Morgen til 6 Aften for en Løn, der for de allerflestes Vedkommende kun er 7-.8. Kr. om Ugen; den ene Krones Paalæg, de krævede, var derfor et meget rimeligt Forlangende, og det havde været i sin Orden og i Overensstemmelse med de mange smukke Talemaader, vi er vant til at høre, om de voksne Arbejdere havde hjulpet Drengene til denne lille Lønforhøjelse. Men i Stedet for at gøre dette, saa gaar disse fagorganiserede Arbejdere, der ellers er saa raske til at raabe paa "Skruebrækkere", naar det gælder dem selv, hen og hjælper "Arbejdsgiveren", "Kapitalisten" imod Drengene ved at udføre disses arbejde; disse Fagforeningsarbejdere, der altid taler saa højt om Kammeratskabet og Broderskabet, naar det gælder deres egne Lønspørgsmaal, de generer sig ikke for at hindre Drengene, der til daglig maa slide, for at de selv kan tjene saa meget mere, i at faa en fattig Lønforhøjelse, og de ikke alene hindrer dem deri, men gør dem "brødløse", hjælper Arbejdsgiveren, Kapitalisten til at faa andre Drenge for den samme usle Betaling. Og det er disse samme Folk, der til daglig raaber paa Lighed og Broderskab og Kammeratskab og Skulder mod Skulder, og hvad nu alle de Fraser hedder. Tvi for en Humbug. Arbejder.

Se også:

Hård men kærlig tone

Stenhuggerdreng

Stenhugger Christian Frederik Heinrich Johannsen, f. 9. april 1874 fortæller om arbejdet som stenhugger i Købehavn, hvor han bla. arbejdede for Brygger Jacobsen. "..ogsaa var jeg med paa Jesuskirken det var nede i Krypten, hvor Bryggeren og hans kone skulde ligge. Den er af sort poleret granit indvendig og ind i der, maatte jeg ikke røre værktøjet bare se til. Jeg var med engang senere, da de udvendige sten skulde sættes for igen, da Faderen Christen Jacobsens kiste var sat ind. Det er en meget smuk kirke med de mægtige Granitsøjler inde i Kirken og det smukke Epitafium paa bagsiden af kirken. Det er udført i lys Kristiania granit. Samme aar havde vi det store kapel paa Vestre Kirkegaard, og jeg fik besked paa at tage en trækvogn, der skulde et stykke sokkel derud paa ca 300, og det var snesjap. Og jeg en lille dreng knap 15 aar skulde trille det derud. Det var dyrplageri. Da jeg kom ud til Pile Alle, det var en lang bakke og sjap, og stenen (vejede) 300 og jeg 75. Det tog mig 1 ½ time at komme ud og hen til Carlsbergbroen. Andre veje var der ikke dengang, ellers skulde jeg køre ad Enghavevej til hovedindgangen, og det var meget længere. Nu er det første aar gaaet, Firmaet havde alt arbejde paa Carlsberg saavel jordarbejde, kloakering Brolæggerarbejde og særlig stenhuggerarbejdet, Firmaet havde anlagt Tipvognsspor lige fra gml Carlsberg og ud i stranden, hvor nu Søndreboulevard og Dybbølesgade støder sammen. Det var store arealer, der var opfyldt af Carlsberg. . I 1891 svømmede vi i arbejde. Der var mange udenlandske stenhuggere særlig svenske og tyske i arbejde. Det var mest granit, og det er Carlsberg, der dominerer det hele. Firmaet maatte leje Nøjmand møllebyggeplads, på hjørnet af Griffenfeldtsgade og Korsgade helt hen til Kapelvej, hvor nu St Josefshospital er bygget. Her var ca 30 mand i arbejde med at save og høvle savoniere sten. Det er en blød fransk kalksten, som er anvendt i den første halvdel af Glyptoteket. Stenhuggerne tildannede Kapitæler og Profiler. Ikke fordi der var skam snedkere som kunde bruge deres stemmejern fuld ud saa godt som stenhuggere, men stenhuggerne var bange for at blive rendt over ende. Saa blev der sat en grænse, saa snedkerne fik det glatte arbejde, og stenhuggerne fik det Dekorative og profilerede. (...) I 1891 blev dobbeltporten bygget paa Carlsberg. En dag jeg gik ned af stilladset, var der en bryggerkusk, der sa: "Hør du stenhuggerdreng vil du ha noget Øl?" Ja tak, sa´ jeg og gik med ham ned i kuskenes opholdstue, saa gav han mig en trædunk med 2 liter sort Øl. Det var Porter. Det drak de gamle bryggerfolk ikke, det smagte godt, og jeg tømte dunken, da jeg kom op paa stilladset, sa´ jeg det til min svend, "Gaa ned og hent noget til mig", sa´ han. Det kunde jeg godt faa, men han vilde .. en snaps, saa hentede 1 snaps til ham, og svenden fik Øllet. Samme aar havde vi Kunstmusæet. Stenene kom færdige fra Norge og Sverige. De blev af Architekten vraget som daarligt udført arbejde, saa Firmaet maatte skrive til Bornholm efter 14 granithuggere. Her i byen var vi kun 35 mand, aaret havde vi Polyteknisk Læreanstalt og Mineralogisk Musæum."

Rengøring af fade

Værtshuset Als

Frokoststuens indretning og priser

Fra Vendsyssel til Brolæggerstræde

Carls sirlige notater